Dyner
Fryser du eller sveder du? Fra tykke fyldige dyner, til de helt lette. Her på shoppen finder du et enormt stort udvalg af dyner i alle længder, bredder og tykkelser. Vi har sammensat vores udvalg af dyner med henblik på at sikre, at ingen går forgæves. Derfor kan du trygt gå på jagt efter den dyne, der passer dig bedst. Selvom dynen er nattens overtøj, så er det svært at gardere sig året rundt. Rigtig mange af vores kunder foretrækker at have både en sommer- og en vinterdyne, så de kan sove komfortabelt året rundt uden at hverken svede eller fryse natten igennem. Hvis du er i tvivl om hvilken dyne(r) du skal vælge, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice. Her sidder vores medarbejdere klar til at give dig en hjælpende hård og god vejledning omkring alle vores produkter.
Vælg den rigtige dyne
Du skal som grundregel vælge din dyne efter temperaturen i soveværelset. Det er forskelligt fra person til person om man foretrækker rummet koldt eller lunt, men vælg en dyne som kan varme dig tilstrækkeligt ift. hvordan dit soveværelse er opvarmet.
Dyner med sengetæppe
Dyner som er foret med naturfyld i form af fjer og eller dun, tager mere fugt til sig, end dyner med syntetisk fyld. Derfor skal naturdyner have mulighed for at fugten kan fordampe igen. Dette bliver besværliggjort hvis du reder sengen med et sengetæppe hver dag. Hvis du er glad for det ryddelige look som sengetæpper giver, bør du enten vælge dyner med syntetisk fyld - eller sørge for at dine dyner bliver udluftet i løbet af dagen (såfremt de indeholder naturfyld) så de ikke bliver fugtige og jordslåede over tid.