En bæreevne ligger mellem 250 og 900 cuin. Valg a dun har en invirkning i forhold til bæreevne. Jo bedre kvalitet dunene er, jo højere kan bæreevnen også blive. Når man snakker kvalitet på dun, så er gåsedun højeste kvalitet. Derefter kommer moskusdun og til sidst andedun. Gåsedunsdyner kan have en bæreevne op til 900 cuin (bæreevne 14 på den gamle skala). Det skal dog siges, at det er de færreste gåsedunsdyner, som har en bæreevne på 900. Det er kun dyner med 100% gåsedunsdyner, som kan få en bæreevne på 900 cuin. For at producere en gåsedunsdyne med 100% gåsedun, så kræver det, at en medarbejder sidder og sortere dunene. Det er dermed for dyrt at producere og dermed dyrt at købe. Derfor er stort set alle gåsedunsdyner produceret med 90% gåsedun og 10% fjer. En dyne med 90% gåsedun er stadig en dyne i meget høj kvalitet.
Moskusdun kan højest have en bæreevne på 725 cuin (gammel 11). Andedun kan maks have en bæreevne på 650 cuin (gammel 10)
Som nævnt tidligere, jo større andel af dun der er, jo højere kan bæreevnen blive. Vi anbefaler, at du vælger en 90% dun og 10% småfjer. Småfjer er ikke med til at give dig varme. En større andel småfjer er kun med til at gøre dynen lidt tungere. Det gør også, at bæreevnen bliver lavere. Hvis du ønsker en lidt tungere dyne, så skal du vælge en dyne med en lavere bæreevne. Du skal dog være opmærksom på, at den ikke er særlig varm.