Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en lun dyne?
En lun dyne er en helårsdyne. Det er åltså en dyne som kan bruges både sommer og vinter. Det skal dog siges, at det ikke er sikkert, at den kan bruges af alle hele året rundt. Nogen synes måske, at den er for varm i de varme sommernætter, mens andre kan synes, at den er for kold i vintermånederne.
Hvor lang tid kan en dyne holde?
En tommelfingerregel er, at en god dyne har en levetid på ca. 10 år. Er din dyne ældre, så bør du overveje at skifte den. Efter 10 års brug har dynen været udsat for meget sved og fugt, som sætter sig i den. Fugt skader dunene. En dynes levetid afhænger også af, hvor tit du bruger den. Hvis du kun bruger den i de varmeste måneder, så kan den holde længere end, hvis du bruger den hver dag hele året rundt. Som ved så mange andre produkter, så hænger pris og kvalitet sammen. Jo bedre kvaliteten er på din dyne, jo længere holder den højst sandsynligt også. Hvis du køber billige dyne, holder de knap så lang tid.
Hvad betyder bæreevne?
Hvis du kigger efter en ny dundyne, så er du højst sandsynligt stødt på begrebet "bæreevne". Bæreevne er et andet ord for en dynes isoleringsevne. En dundynes bæreevne er altså et udtryk for, hvor god en dynen er til at holde på dens varmegrad. Jo højere bæreevne jo bedre. Hvor høj en bæreevne kan blive afhænger af, hvor god en kvalitet dunene har. Jo bedre dunkvalitet, jo højere bæreevne. En gåsedunsdyne kan få en bæreevne på 825 cuin, mens en moskusdunsdyne højest kan få en bæreevne på 725 cuin. Sidst men ikke mindst så er en høj bæreevne for en andedunsdyne 675 cuin.
Sval dyne vs lun dyne
En sval dyne er et andet ord for overgangsdyne. Det er en mellemting mellem en sommerdyne og en helårsdyne. En lun dyne er en helårsdyne. Den store forskel på en overgangsdyne og en helårsdyne er mængden af dun. Der er flere gram dun i en helårsdyne end en overgangsdyne. Så hvis du synes, at det er for køligt at sove med en sval dyne om natten, så bør du overveje en lun dyne. Omvendt hvis du synes, at en lun dyne er en for varm dyne, så bør du overveje at sove med en sval dyne eller ekstra sval (sommerdyne) om natten.