Alt om topmadrasser

En topmadras forbedrer din ligge- og sovekomfort

En topmadras forbedrer din ligge- og sovekomfort

Der hersker i dag stor tvivl om, hvorvidt man skal vælge at investere i en topmadras eller ej. Dog er det til hver en tid en god investering at gøre sig, idet en sådan forbedrer ens ligge- og sovekomfort betydeligt - især hvis man har behov for at sove i enten et lunere eller køligere klima. Men hvordan kan det være? Og hvordan finder man den gode topmadras?

Topmadrassen er ikke en redningsplanke

Der er rigtig mange, der sover i en seng med en topmadras. Før i tiden sov de fleste blot på en springmadras, der lå i en sengeramme, men da boksmadrasserne fandt vej ind i manges soveværelser, flyttede topmadrassen også med ind.

For nogle betragtes topmadrassen som værende en madrasskåner. Og det er ikke korrekt!
Det er nemlig vigtigt at understrege, at en topmadras ikke redder dig, hvis din seng er slidt helt ned, eller hvis den er købt for blød.

En slidt seng kan ikke repareres med en ny topmadras. I bedste fald vil du opleve en øget komfort i starten, men efterhånden vil det gå op for dig, at det ikke er den rette løsning i forhold til komfort. Komfort, støtte til kroppen via kurver og den nødvendige dybde i en seng ligger således ikke i topmadrassen. Den ligger derimod i madrassen.

Se vores store udvalg af topmadrasser her
Topmadrassens funktion - klimaanlæg

Topmadrassens funktion - klimaanlæg

En topmadras har flere formål. Til dels kan den sørge for, at klimaet i sengen passer til den, der sover i den. Derfor kan man købe topmadrasser, der enten er ekstra lune, ekstra kølige, eller som ånder særligt godt. Funktionerne afhænger af både indmaden i topmadrassen og det tekstil, der er uden om den.

Og så findes der også topmadrasser, der er vendbare, så betrækket er køligt på den ene side og lunt på den anden. Det er særligt brugbart for dem, der sover med henholdsvis sommer- og vinterdyner.

Vi har et udvalg af vendbare topmadrasser. Find det her.
Topmadrassens funktion - Komfort

Topmadrassens funktion - Komfort

En topmadras kan desuden gøre en seng mere komfortabel. Det vil sige, at en sådan kan give din seng en behagelig overfladeblødhed. Og så slipper du også for besværet med at lægge et lagen hele vejen ned omkring en seng eller en madras, idet det blot skal omkring topmadrassen.

Mange senge er i dag skabt til at bære en topmadras. Og som udgangspunkt kan du derfor regne med, at en topmadras skal bruges til din nye seng. Det betyder også, at du kan risikere, at din madras lider overlast, hvis du vælger at fjerne topmadrassen og sove direkte på madrassen.
Brug altid rullemadras på din topmadras

Brug altid rullemadras på din topmadras

Her er der ingen undtagelser. Du skal altid bruge en rullemadras på en topmadras. Jo mere sved, du kan holde væk fra topmadrassens indmad og betræk, jo længere tid vil du opleve, at den kan holde. En rullemadras er derfor en livsforlængende og hygiejnisk håndsrækning til din seng og din topmadras. Og så er en rullemadras også meget lettere at vaske og langt billigere at skifte, end det gør sig gældende med fx en topmadras. Det kan du læse mere om her.
Find vores store udvalg af rullemadrasser her.
Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du brug for mere information og hjælp til at finde en god topmadras? Så besøg os i vores butik i Holstebro og tag en snak med en af vores ekspedienter. Eller orientér dig i vores brede univers af dyner, puder og sengetøj på vores webshop.