Topmadras i latex

En topmadras i latex kan ikke ændre på din seng

En topmadras i latex kan ikke ændre på din seng

Der hersker i dag stor tvivl om, hvorvidt man skal vælge at investere i en topmadras eller ej. Dog er det til hver en tid en god investering at gøre sig, idet en sådan forbedrer ens ligge- og sovekomfort betydeligt - især hvis man har behov for at sove i enten et lunere eller køligere klima. Men hvordan kan det være? Og hvordan finder man den gode topmadras i latex?

Topmadras i Latex

Latex er nok det mest anvendte materiale, når det kommer til topmadrasser. Og det er bestemt ikke uden grund. For da latex er gummi og derfor et naturligt materiale, ånder det som udgangspunkt godt, er fleksibelt og holdbart.

Latex er ikke altid godt

Latex er som jordbærmarmelade. Noget har aldrig set skyggen af et ægte jordbær, andet er den rene vare.

Når det gælder topmadrasser i latex, følges pris og kvalitet altid ad. Processen med at tappe gummitræerne for saft og støbe latexen kræver meget råmateriale. Og resultatet er en smidig topmadras, der ånder og har en god holdbarhed. Billige lav-kvalitets latex-topmadrasser er produceret med meget lidt naturlig saft fra gummitræer. Og det betyder, at kroppen sveder mere på dem, og at de hurtigere falder sammen.

Hvilken tykkelse skal en topmadras med Latex have?

Latex-topmadrasser fås i mange tykkelser. Og des tykkere des bedre gælder ikke altid her. Jo tykkere en topmadras i latex er, jo længere synker kroppen ned. Det er komfortabelt, hvis man godt kan lide en blød topmadras. Det er derimod ikke en fordel, hvis man sveder meget, da en tyk topmadras vil svøbe sig op omkring kroppen. På en god seng, der passer i fasthed og hårdhed til kroppen, er 30-40 mm latex rigtig fint.

En topmadras ændrer ikke sengen

Det er vigtigt at understrege, at du, selv med den bedste topmadras i latex, ikke kan redde en slidt seng. Det er således penge lige ud af vinduet at investere i en topmadras i god kvalitet, hvis din seng har fået hængekøjefacon. Du kan derfor  overordnet set heller ikke gøre så meget ved hårdheden ved din seng – ikke engang med den bedste topmadras.

Har du en for hård seng, vil den bedste latex-topmadras til en begyndelse give dig mere overfladeblødhed, men madrassen under vil stadig føles meget hård mod særligt skuldre og hofter - især med tiden.

Er din seng derimod for blød, vil du aldrig kunne finde en topmadras, der hjælper dig. Hårde topmadrasser findes nemlig ikke.
Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

H2: Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?
Har du brug for mere information og hjælp til at finde en god topmadras i latex? Så besøg os i vores butik i Holstebro og tag en snak med en af vores ekspedienter. Eller orientér dig i vores brede univers af dyner, puder og sengetøj på vores webshop.