Gode råd om dyner og puder
Af ergoterapeut Berit Kloster.
For at du skal få glæde af din dyne og pude i mange år, er det vigtigt at du løbende vedligeholder dem. Når du står op om morgenen, så undlad umiddelbart efter opvågning at lægge sengetæppe på, så dynen kan komme af med den fugt, den har optaget i løbet af natten. Ryst din dyne når du reder sengen, derved holder du dynen fyldig, let og luftig. Husk at ryste fra forskellige sider, så fyldet holdes jævnt fordelt.
Du bør lufte både dyne og pude så ofte som muligt, dog altid i betrækket – og aldrig i direkte sollys da det kan skade det naturlige lanolinlag der beskytter dunene og fjerene.
Undgå at støvsuge eller banke dyner og puder. Brug i stedet for en blød børste. Luft gerne dyner og puder ofte, eller kom puden i en tørretumbler med jævne mellemrum.
Puden skal give en god støtte til nakke og hoved. En pudes levetid er ca. 2-3 år, hvorefter støtten forsvinder og puden klasker sammen. Det er altid en god ide, at sove med en pude er passer ens krop og behov. Tilpasser du puden flere gange om natten skal en ny pude måske være løsningen.
Selv om gode dun puder og dyner kan maskinvaskes ved 60 grader, bør du begrænse antallet af vask til max 1 gang om året (med mindre der er andre hensyn fx allergi). Lanolinenlaget tager skade for hver gang dynen og puden vaskes.
Tænk på puder som du tænker om sko. Gode sko, der bruges 8 timer om dagen holder ikke evigt, og skal vedligeholdes. En pude slides om natten af sved, savl og hovedets vægt. Det er ligeså vigtigt for din krop med en god hovedpude som det er med gode sko.