Dyner og puder


Lidt om dyner og puder
Af Ergoterapeut Berit Kloster, Søvn og Comfort, Holstebro

Selv om sommervarmen nærmer sig, er vi danskere sådan indrettet at vi helst tilbringer natten sammen med både dyne og pude, uanset vejr og vind udenfor.
Mange har to dyner, en til sommerbrug, og en anden og tykkere til vinterens kulde.
Desværre vælger mange en sommerdyne med fiberfyld. Den vejer ikke meget, er tynd og føles umidlbart mere luftig end vinterens dundyne.

Dun, fjer og fibre.
Fra naturen er dun det absolut bedste isoleringsmateriale der både holder din krop varm og samtidig absorberer sved. Dette medfører et lunt og tørt sovemiljø. Dun er i stand til at absorberer 30% af sin vægt.

Fjer fra søfugle fx gæs og ænder er krumme modsat fx hønsefjer der er lige. Den krumme fjer knækker ikke så let, men bevarer nemt sin spændstighed.

En blanding af fjer og dun, anvendes i de fleste dyner. Det letteste og mest isolerende dyne opnås ved en blanding, hvor dun mindst udgør 80%. I puden derimod, opnås den bedste støtte og holdbarhed ved at anvende flere fjer.

Fiberfyld er et kunstprodukt, der dårligt lader kroppen ånde, men beholder fugten under dynen. Man oplever ofte et sovemiljø der føles klamt og koldt.

Bæreevne
Bæreevne fortæller groft sagt noget om hvor meget luft der er i dynen. Jo højere bæreevne jo mere luft, og heraf varme
. Det er nemlig luften mellem de fine dun der holder på varmen. At en hovedpude er let og luftig tiltaler mange. Men et højt bæreevne tal vil ofte betyde at puden hurtigere bliver flad.

Størrelsen
For at opnå den bedste søvn bør dynen være mindst 30 cm bredere end dit brystmål og mindst 20 cm længere end din højde.
Om størrelsen på hovedpuder har man længe vidst at den aflange facon giver en roligere søvn end den kendte danske kvadratiske pude.

En god dyne holder nemt 10-15 år hvorimod en hovedpude bør skiftes hver 2.-3. år. Både af hensyn til komfort og hygiejne.

SOV GODT