Hvilken størrelse seng skal jeg vælge?

Passer din sengs størrelse til din søvn?

Passer din sengs størrelse til din søvn?

Der er rigtig mange, der har svært ved at beslutte sig for, hvilken størrelse en ny seng skal være. Og det med god grund. Det er nemlig i dag muligt at få senge i flere forskellige mål, og derfor kan det være svært at vide, hvad man har behov for, og hvad der kan give den bedste søvn - og det er også meget individuelt. Der er dog nogle få råd, som du bør følge, når du skal ud og købe seng. Det kan du læse mere om lige her.

Du finder den bedste seng ud fra behov

Op imod hver tredje voksne vågner op hver morgen med smerter i ryg og/eller lænd, hvilket er med til at understrege vigtigheden af en god seng. Ofte kan sådanne gener nemlig afhjælpes med en seng, der er tilpasset dine behov - også når det kommer til målene på sengen.

Når du skal vælge en størrelse på din nye seng, er det derfor  vigtigt, at du overvejer dine behov grundigt. En seng, der er for lille, kan nemlig meget hurtigt føre til nætter, hvor der vil blive kamp om pladsen, hvilket fører til en forringet nattesøvn. Men omvendt kan en større seng også blive for stor og tage for meget gulvplads - og så er der måske slet heller ikke behov for den ekstra sengeplads.

3/4 seng, dobbeltseng eller enkelt seng?

Når du skal vælge den perfekte størrelse til din nye seng, er det vigtigt, at denne harmonerer med dine behov. For at sove ordentligt og vågne op hver morgen frisk og udhvilet, er det derfor nødvendigt med god plads. Du skal altså have rum til at kunne bevæge dig frit om natten.

Hvis du sover med en partner, anbefales det, at du vælger en seng i 160x200 cm.  som mål, en seng i 180x200 cm. eller en seng i 200x200 cm. - altså en dobbeltseng. I en mindre seng er der stor risiko for, at både du og din partner jævnligt vil komme til at vække hinanden i løbet af natten ved selv de mindste bevægelser. Og I vil derfor begge få en uharmonisk søvn.
Vi har et stort udvalg af gode dobbeltsenge også med ekstra længde. Find det her.

Med en dobbeltseng vil I derimod have den nødvendige plads. Og I har ligeledes mulighed for at vælge forskellige niveauer af fasthed, hvorfor I stadig kan være sikre på at få en madras, som I hver især finder behagelig og komfortabel. På den måde får i den individuelle støtte, som I har behov for - der er nemlig forskel på alle kropsbygninger.

Sover du derimod oftest alene, kan en enkeltseng i størrelsen 80x200 cm., en seng i 90x200 cm., 105x210 cm. eller en mindre trekvart seng i 120x200 som mål være et oplagt valg. En sådan tager ikke særlig meget plads i et rum. Dog er sådan en enkeltseng ofte for lille, selvom man er alene, hvorfor de mål egner sig bedst til for eksempel et barn eller en gæsteseng.

Vi forhandler både almindelige enkeltsenge og enkeltsenge med ekstra længde samt mindre trekvartsenge. Find dem her.

Som voksen bør du derfor hellere tage et kig på en 3/4 seng, eller det som der også kaldes for en halvanden mands seng - altså en 140x200seng. Dette er en mellemting mellem en helt stor dobbeltseng og en mindre enkeltseng. Og den giver derfor de bedste forhold, når man er alene det meste af tiden, men stadig gerne vil have plads til at kunne bevæge sig frit i løbet af natten. Vil du gerne have plads til at brede dig lidt ekstra for at sikre den bedste og dybeste søvn, er en trekvart sengs mål derfor ideelle. Derudover tager den ikke nær så meget gulvplads i soveværelset, som en dobbeltseng gør, hvorfor den også er at foretrække i de mindre rum.

Vi har flere forskellige 3 kvart senge - også med ekstra længde. Find dem her.
Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du brug for mere information og hjælp til at finde den rette størrelse seng til dine behov? Så besøg os i vores butik i Holstebro og tag en snak med en af vores ekspedienter. Du har bl.a. mulighed for at blive vejledt af vores ergoterapeut, der dagligt står til rådighed, hvis du har nogle særlige udfordringer. Du kan også orientére dig i vores brede univers af dyner, puder og sengetøj på vores webshop.