Red din seng
Sengeredning – god eller dårlig vane?
Af Ergoterapeut Berit Kloster
Oldemor forlader ikke soveværelset uden at gøre det. Bedstemors gør det med et der passer fint til tapetet. Mor gør det kun når der kommer gæster. Unge familier gør det ikke og syntes selv det er noget sjusk. Børnene kan slet ikke se fidusen.
Det handler om at rede seng. Selv har jeg lært opskriften: ryste dynen, folde siderne ind, bukke fodenden ind, glatte, og til sidst sengetæppet og endelig helt lige…..
For nogle er det rigtig noget sjusk og rent ud sagt sløseri ikke at rede sengen hver morgen. Det ligger i både hænder og krop at rydde op efter en god nats søvn.
Den gode nyhed til os der aldrig helt er kommet ind i den vane er, at både seng og dyne slet ikke har godt af at blive pakket ind i sengetæpper fra morgenstunden.
Vi sveder ca. en halv liter hver nat. En stor del af denne fugt sidder stadig i dyne og madras når vi vågner.
Det allerbedste er at åbne vinduet, frilægge madrassen, brede dynen ud i fodenden og ryste hovedpuden. Nu er seng og tilbehør klar til at ånde og skille sig af med den fugt der i nattens løb har hobet sig op. Husstøvmiderne er ikke specielt begejstrede for denne opskrift. De elsker fugt.
Der er stor forskel på hvor gode madrasser er til at ånde. Skumgummi holder længe på fugten (tænk på den tid det tager for en badesvamp at tørre) mens naturlige materialer som feks. Krølhår forbløffende hurtigt leder fugt væk.
Og vil man så gerne at sengen ikke ligner en bedre eksplution døgnet rundt, ja så køb noget lækkert sengetøj, i en stil der matcher soveværelset og læg, hen på dagen, dynen løst hen over sengen.
God nat og sov godt – i morgen skal du ikke op og rede seng.