Sengetøj i bambus

Det sengetøj du aldrig vil skifte ud

“Sengetøj betyder da ikke noget som helst. Man skal bare finde noget, som man synes er billigt og pænt.” Tænker du også sådan, når du skal købe sengetøj? Så tager du grueligt fejl. Det stof, du vælger at beklæde din dyne og pude med, har nemlig stor betydning for din nattesøvn, og derfor er det også vigtigt, at du vælger et materiale, der passer til dine behov. Men hvad er fordelene så ved sengetøj i bambus?

Sengetøj i Bambus

Sengetøj i 100% ren bambus har længe været populært i USA. Inden for de seneste år er salget af bambussengetøj dog også steget eksplosivt i Danmark. Og det er der især én god grund til. Har du først prøvet at sove i bambussengetøj, vælger du aldrig andet igen. Bambus absorberer sved og fugt bedre end bomuld og leder også hurtigt fugten væk, så kroppen holdes tør. Materialet er desuden antibakterielt, økologisk og bæredygtigt. Derfor har bambussengetøj forbedret sovekomforten markant for rigtig mange, der oplever at have det varmt om natten. Er du en af dem? Så tilbyder vi et stort udvalg af bambussengetøj. Find det her.

Salget af bambussengetøj er taget voldsomt til inden for de senere år. Og tendensen fortæller, at når du først har prøvet materialet, vil du ikke længere vælge andet.

Bæredygtig råvare

Bambus er først og fremmest en bæredygtig råvare og en af naturens egne perler. Bambusplanten vokser hurtigere end nogen anden græstype i verden, og derfor bliver den hurtig fuldvoksen og dermed også høstklar. Det er derfor ikke nødvendigt med skovrydninger for at udvinde bambus. Dyrkning af bambus sker desuden uden brug af pesticider eller kunstgødning. Og det betyder helt konkret, at du kan sove med god samvittighed med dit bambussengetøj.

Blød finish

Det færdige bambus-materiale, som der bliver brugt til sengetøj, har en unik blødhed, der langt hen af vejen minder om silke. Silke kan for nogle være et noget levende materiale, som opleves for glat omkring dyner og hovedpuder. Her adskiller bambussen sig dog, da materialet på netop det punkt minder meget mere om bomuld.

Det bambussengetøj, som vi udbyder, er satinvævet. Det betyder, at sengetøjet falder godt ned omkring dig, og bliver hvor det skal.

Kølende og svedabsorberende

Ligesom med silken føles bambus-materialet også skønt og kølende mod huden, idet det ånder på en meget lettere måde, end det gør sig gældende med fx bomuld.

Udover den kølende effekt er bambus også yderst svedabsorberende - faktisk kan materialet absorbere fugt 300% mere end bomuld. Det betyder, at materialet hurtigt absorberer din fugt, og derved holdes din krop langt mere tør og behagelig natten igennem. Bambussengetøj er derfor særdeles velegnet, hvis man sveder meget om natten.

Antibakterielt sengetøj

Sengetøj i bambus er velegnet, hvis man er støvmideallergiker, og/eller hvis man gerne vil passe på miljøet.

Montering på sengen

For at beholde dit bambussengetøj bedst muligt på din dyne natten igennem, er der på alle de bambusdynebetræk, som vi behandler, isyet bændler, der kan bindes omkring hjørnerne i dynen. Desuden er alle dynebetrækkene med lynlås.

Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du brug for mere information og hjælp til at finde sengetøj i bambus? Så besøg os i vores butik i Holstebro og tag en snak med en af vores ekspedienter. Eller orientér dig i vores brede univers af dyner, puder og sengetøj på vores webshop.